Udskriv

Fårestald/Polytunnel - Skelettet er rejst


2010-01-11:

På AndelshaverArbejdsdagen d. 2. januar fik vi rejst skelettet til VikingLams nye polytunnel/fårestald. Det er et telt på 104 m2, der skal bruges til stald til fårene, som VikingLam har græssende på Brinkholms jorde.

I næste uge skal der lægges ståltråde over buerne (til at bære dugen) og - på en forholdsvis lun, og meget vindstille dag - trækkes den store hvide plastikdug over skelettet.

Stalden skal senest være klar til at modtage fårene, inden de begynder at læmme (føde lam). Det forventes at ske i april - desværre nok ikke inden Fåretsdag, som igen i år vil blive afholdt i Påsken, med åben stald.

Indtil stalden er færdig, går fårene ude. Det kan de sagtens - de har overlevet som race på Nord-Norske øer og på små øer ved Gotland. De har en god og meget tyk ulden pels - men de har selvfølgeli mulighed for ly og læ for blæsten, og et tørt sted at være, hvis de ønsker dette.
Det tærer dog på foderbeholdningen at give dem alle nok foder, til at de kan holde varmen, så vores andelshavere Inge og Henrik glæder sig til, at polytunnellen står færdig.

Læs i øvrigt mere om VikingLam på www.vikinglam.dk

Yderligere orientering:
Dyrlæge besøg torsdag d. 14. januar 2010 kl. 12-14.

De dyr, der går på Brinkholm, er med i det frivillige Maedi-Visna program
(http://li.lr.dk/kvaeg/informationsserier/fgdemo/kort-mv-cae.pdf), d.v.s. de undersøges jævnligt for at sikre, at de ikke er smittet med den frygtede fåresygdom Maedi-Visna (se evt. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyresundhed/Dyresygdomme_og_zoonoser/Anmeldepligtige_sygdomme/Maedi-visna/Forside.htm). Der skal tages blodprøver af 10 5 af dyrene hvert 3. år, og det er på torsdag d. 14/1 at det sker på brinkholm. Samtidig vil dyrlægen lave det årlige sundhedseftersyn af fåreflokken.


Af: Inge & Henrik

Tip en ven: