Brinkholm nyt uge 09- 2006

 

Kære Abonnent

Hører du til en af de andelshavere, der gerne vil lægge 1 - 4 arbejdsdage årligt på Brinkholm?
Så er chancen der på næste andelshaverdag lørdag d. 4. marts 2006 kl. 10 - med opfølgning søndag d. 5. marts 2006 samt den første weekend i april.

Vores høns har det godt - og det skulle de gerne blive ved med at have. Alle vores 225 høns er blevet afsat og totalt udsolgt i den forgangne februar måned, og vores nye hønniker ankommer i begyndelsen af april måned 2006.

Bestyrelsen har d. 4. februar 2006 konsulteret dyrlæge Anders Permin, og har udarbejdet følgende rengøringsplan ud fra devisen: "Det er bedre at forebygge end at helbrede". Du kan læse besøgsrapporten i sin helhed på vores interne hjemmeside under banner Drift> indeks Weekendlandmand og hønseholdet.
Ved tredje generation af høns i hønsehuset øges smittepresset. Med den nye udvikling i aviær influenza skal den nye flok placeres indendørs. Det er vigtigt i denne sammenhæng at huset rengøres grundigt, og at der desinficeres grundigt.

Rengøring af Hønsehus m.m.

Mekanisk rensning af hønsehuset:
* Nedfejning af spindelvæv og spule med vand.
* Fjernelse af halm og hønsemøg fra gulvet: Håndkraft og /eller leje af Bobcat.
* Afskrabning af 5 - 10 cm jord.
Huset kalkes med Hydratkalk (en spand fyldes 3/4 med hydratkalk - vand blandes i til kanten)
* Gulv + så højt op af væggene som muligt.
Grus spredes ud i et lag på 5 - 10 cm.
Redekasserne:
* Rengøres og kalkes.
Fodertrug og vandtrug flyttes ind i hovedhuset.

Der serveres som altid kaffe og brød kl. 10. Længegruppen står for frokosten ved 14 - tiden. Tilmeldinger modtages på email: loe@kb.dk Efter frokosten er der et kort møde i Landbrugsgruppen kl. 15.00.

For jer, der kommer langvejs fra, og som gerne vil overnatte fra lørdag til søndag: Udover sovepladser i weekendlandmandsrummet oprettes ekstraordinært sovepladser i "flexrummet", dvs. i rummet over kælderen samt i kontoret. Mad og drikke arrangeres i fællesskab.

Med venlig hilsen

Hardy Hollerup Mikkelsen og Pia Fussing
Tegnende Landmand Andelshaver

Opskrifter

Skorzonerrod

Historie.

Skorzonerrod eller skorzoner er en meget dejlig, men ikke så almindelig kendt grøntsag. Den tilhører kurveblomstfamilien.

På latin hedder den Scorzonera hispanica, der betyder spansk sort rod. Den stammer oprindelig fra Spanien, hvor den vokser vildt.

Dyrkningen af denne grøntsag har siden særligt fundet sted i Frankrig og Belgien, hvor den stadig er meget populær.

Herhjemme støder man på den omkring år 1620 og den nævnes første gang i skriftlige kilder i 1648.

Skorzonerrod har fået flere andre navne. Oftest bliver den kaldt fattigmandsasparges, husmandsasparges eller aspargesrod, idet den kan tilberedes og serveres som asparges.

Karakteristika

Skorzonerrod har en lang hvidkødet rod - op til 40 cm lang -med sortbrun bark, lange smalle blade og en lang stængel, hvis gren bærer en stor gul liljeduftende kurv, Selv når skorzonerroden blomstrer, er det en af de få grønsager, der stadig kan bruges.

Skorzonerrod har et højt indhold af E-vitamin og af jern. kobber og kalium.

Den er blevet kaldet kopatte, fordi den indeholder så meget mælkesaft, at det ligefrem løber med hvid saft, når man skærer i den.

Anvendelse

Det er roden man først og fremmest anvender, men skorzonerrodens blade er også blevet anvendt silkeormefoder og herhjemme som vinbjergsneglefoder. Bladene kan også anvendes i salat. Roden, hvis smag er nøddeagtig, kan anvendes i salater, postejer, supper, sovser eller serveret kogt, som den er uden barken.
Den er også en udmærket ingrediens ristet i kornkaffe.
Roden er også blevet anvendt som; lægemiddel mod mæslinger, melankoli og angst og som middel mod slangebid(slangemyrder),

Tilberedning

Skorzonerroden tilberedes ved at skylle den og skære toppen af. Skrap den sorte rod hvid med en kniv el1er en børste. Man kan også sagtens med stof fordel koge den med skrællen på og siden smutte denne af, som ved rødbede.

Roden har en tendens til at blive brun, når den udskæres rå, men dette kan. forhindres ved at dryppe med citron.
Hvis roden skrælles bør den altid 1ægges i citronvand.

Opbevaring

Skorzonerrod kan opbevares i pose i flere uger. Men pas på den er ordentlig jndpakket ,da den meget let udtørrer. Den kan også opbevares slået ned i sand i en kold kælder, men den holder sig allerbedst på voksestedet, hvor den kan
graves op efter behov.

Følgende opskrifter er beregnet til fire personer og råvarerne er selvfølgelig økologiske eller biodynamiske.

Flødekartofler med skorzonerrod

100g kartofler
125g skorzonerrod
3tsk mel.
21/2dl jerseyskummetmælk
Salt og peber
hvidløg

Skræl og skær kartofler og skorzonerrod ud. Kom dem i en skål og tilsæt mel, salt og peber. Rør rundt til det hele er godt pudret. Hæld blandingen i et ildfast fad og tilsæt den kogende, mælk. Bages ved 200 grader i ca. 1/2 time, hvis det bliver for mørkt, så læg et stykke stanniol over.

Skorzonerrodssuppe

150 g skalotteløg
2 fed hvidløg
Olivenolie
500- 700 g. skorzonerrødder
1 L urtebouillon
1dl piskefløde
Saften af en citron.
Salt, peber og muskat
Persille

Skalotteløgene hakkes fint og svitses meget let i olivenolie sammen med knust eller hakket hvidløg i en gryde. Urteboulionen og citronsaft tilsættes og det står og simrer. Imens skylles skorzonerrødderne og koges let så barken kan smutte af. Derefter skæres de i mindre stykker og puttes i gryden.
Der smages til med salt, peber og muskat og det hele simrer i ca. 10 minutter.
Fløden tilsættes og suppen serveres med grønt persille drys og et godt stykke brød eller flutes til

Kalve og skorzonerrod Ragout

1kg .skorzonerrod.
vand med citronsaft i
1 kg porrer
1kg kalvetykkam
salt, peber
3 spsk smør
3 spsk oliven olie
Saft af 1/2 citron
1 gl. tør vermouth eller tør hvidvin
3/4 L hønseboullion
4 kviste persilIIe
2 tsk frisk timian
1 laurbær blad

Vask og skræI skorzonerrødderne og skær dem skråt i 4cm stykker. Put dem i citronvand så de ikke tager farve.
Vask porrerne og skær det grove grønne fra (gem det til brug i suppe), skær dem i 4 cm skråt skårne stykker.

Kalvekødet skæres i 4 cm tern, drysses med salt og peber og vendes i mel.
Smelt smørret sammen med olien i en dyb sauterpande og brun kødet.
Stil kødet til side. Tag skorzonerrødderne op dryp dem af i et klæde, steg dem i smørret 5 min til de er lysebrune.
Tilsæt citronsaft og krydder med salt og peber. Tilføj porrerne og steg yderligere et par min, Tilsæt vin og boullion, kom kødet tilbage i gryden, tilsæt grovhakket; persille og timian sammen med laurbær bladet. Dæk med et skrå-lagt låg så noget af væden kan dampe væk og lad gryden simre en time.
Server med groft brød.