Udskriv

Bliv kunde

Man køber ind hos LandbrugsLauget ved at tegne et abonnement på levering af frugt og grøntsager.

Tildmelding

Du kan tilmelde dig enten ved at klikke på 'netbutik' øverst i højre side, sende en mail til info@landbrugslauget.dk eller ring tlf. 56 78 89 69.

Depositum
Før første levering skal der indbetales et depositum på 350,- kr. eller 700,- kr. for levering henholdsvis hver anden uge eller hver uge. Depositumet skal opfattes som en garanti for, at vi får dækket vores udgifter ved manglende betaling. Beløbet skal indbetales på vores bankkonto nr. 8401-0004205086 i Merkur Bank.

Betaling
Når du har indbetalt depositum, vil du fremover modtage et girokort sidst på måneden til betaling af månedens grønt og andre varer. Girokortet skal være betalt senest den 5. i den følgende måned. Hvis betaling ikke sker rettidigt, risikerer du, at vi må stoppe leveringen af kasser. Det vil derfor være en absolut fordel, hvis du tilmelder dig PBS. Dette kan ske, samtidig med du foretager indbetaling via netbank, men husk selv at foretage betaling/overførsel indtil du ser, at banken har registreret din tilmelding til Betalingsservice.

Hvad gør vi ved manglende betaling?
Hvis betaling ikke sker rettidigt, trækker vi i det indbetalte depositum og sender en påmindelse. Hvis der igen ved næste betalingsfrist ikke sker en indbetaling, indstiller vi leveringen af kasser og trækker endnu et beløb fra depositumet til at dække vores udgifter.

Reklamation
Varerne i kasserne er udvalgt med omhu, og vi søger altid den bedste kvalitet. Det kan dog ske, at varen lider overlast under transporten eller ikke har den formodede holdbarhed.
Det skal naturligvis ikke gå ud over dig.
Derfor har vi 7 dages reklamationsret på alle varer.
Hvis du oplever, at dine gulerødder er slatne, eller æblerne er stødte, at du mangler en vare, eller der har været andre problemer med din levering, så kontakt os hurtigst muligt. Vi fratrækker prisen på den beskadigede vare i din kommende regning.

Ændring af abonnement
Du er altid velkommen til at ændre i dit abonnement, købe ekstra æg, mel eller grønsager eller afbestille en kasse, blot du husker at gøre dette senest tirsdag før levering i efterfølgende uge. Ring på tlf. 5678 8969 mellem kl. 10 - 14 eller send en e-mail til info@landbrugslauget.dk.

Ferie
Hvis du skal på ferie (eller ønsker at holde pause), så send (gerne i god tid) og senest 1½ uge før levering en e-mail til info@landbrugslauget.dk.
Skriv dit navn og adresse samt de uger, du ikke ønsker kassen leveret.
Ligesom du, så har vi frivillige andelshavere også brug for ferie. Derfor bliver der ikke leveret kasser ugen efter påske, tre uger i sommerferien og mellem jul og nytår.

Ophør af abonnement
Du kan til enhver tid stoppe dit abonnement, dog skal det ske med 2 uges varsel af hensyn til planlægning og indkøb af varer. Det kan enten ske skriftligt til:

Landbrugslauget
Brinkholm
Kulagervej 23
4653 Karise

eller på e-mail til info@landbrugslauget.dk
Når du ønsker at stoppe abonnementet, gøres din konto op, og et eventuelt overskydende beløb fra det indbetalte depositum tilbagebetales, også selvom der betales via PBS.

Yderligere spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til gården på tlf. 5678 8969, eller du kan sende en e-mail til info@landbrugslauget.dk. Hvis du kommer på disse kanter, er du også velkommen til at kigge forbi.