LandbrugsLaugets logo symboliserer mere end to L`er.
Logoet symboliserer arden – en tidlig jernalderplov
– som bruges flere steder i verden den dag i dag.
 |
| Foto:
Lejre Forsøgscenter. Kilde: www.tollundmanden.dk
|
En ard er en plov, som ikke har skær af metal. Til dyrkning
af markerne havde bonden i jernalderen en ard.
Den første enkle ard var en kroget gren. Arden blev efterhånden
mere effektiv med styr, skær og forskær gående
ned gennem et firkantet hul i selve åsen og blev trukket
af okser. Styrestangen blev ført helt ned gennem trækstangen,
så den arbejdede i jorden. Skæret blev spidset i
pileform forneden, og når den blev trukket hen over marken,
rodede den jorden op og lavede en fure. Den bageste del af trækstangen
med den noget flade fod gled hen over mulden og dækkede
furen til igen.
Når man pløjer med en ard, vendes kun det øverste
jordlag. Ved bebyggelsen ”Ormgård” fra vikingetiden
har man fundet mange ardspor. Sporene viser, at man har undgået
at dyrke i den tunge lerede jord, men har holdt sig til de sandede
områder.
 |
| Bueard
fra Donneruplund ved Vejle, formentlig midten af 1. årtusinde
f.Kr. Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie,
bind 2, 1988 (forfatter: Lotte Hedeager). |
Den såkaldte jernforstærkede ard er formodentlig
taget i anvendelse i Norden før år 500 f. Kr.,
mens det er usikkert, hvornår man tager næste
skridt med konstruktioner, som også kan vende jorden
under pløjningen.
Herregården Hessel ved Limfjorden er Danmarks eneste
bevarede stråtækte herregård. Hessel har
siden 1960`erne fungeret som landbrugs- og interiørmuseum.
I samlingen kan man se en kopi af en ard fra et fund, der
er dateret til ca. 2000 f. Kr.
 |
| Ard
med okseforspand. Helleristning fra Bohuslen. Kilde: Ib
Koch-Olsen: Danmarks Kulturhistorie (udgivet af Dansk
Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund). |
