Landbrugslauget

LandbrugsLaugets logo

LandbrugsLaugets logo symboliserer mere end to L`er. Logoet symboliserer arden – en tidlig jernalderplov – som bruges flere steder i verden den dag i dag.

Foto: Lejre Forsøgscenter. Kilde: www.tollundmanden.dk
En ard er en plov, som ikke har skær af metal. Til dyrkning af markerne havde bonden i jernalderen en ard.
Den første enkle ard var en kroget gren. Arden blev efterhånden mere effektiv med styr, skær og forskær gående ned gennem et firkantet hul i selve åsen og blev trukket af okser. Styrestangen blev ført helt ned gennem trækstangen, så den arbejdede i jorden. Skæret blev spidset i pileform forneden, og når den blev trukket hen over marken, rodede den jorden op og lavede en fure. Den bageste del af trækstangen med den noget flade fod gled hen over mulden og dækkede furen til igen.
Når man pløjer med en ard, vendes kun det øverste jordlag. Ved bebyggelsen ”Ormgård” fra vikingetiden har man fundet mange ardspor. Sporene viser, at man har undgået at dyrke i den tunge lerede jord, men har holdt sig til de sandede områder.
Bueard fra Donneruplund ved Vejle, formentlig midten af 1. årtusinde f.Kr. Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 2, 1988 (forfatter: Lotte Hedeager).

Den såkaldte jernforstærkede ard er formodentlig taget i anvendelse i Norden før år 500 f. Kr., mens det er usikkert, hvornår man tager næste skridt med konstruktioner, som også kan vende jorden under pløjningen.

Herregården Hessel ved Limfjorden er Danmarks eneste bevarede stråtækte herregård. Hessel har siden 1960`erne fungeret som landbrugs- og interiørmuseum. I samlingen kan man se en kopi af en ard fra et fund, der er dateret til ca. 2000 f. Kr.

Ard med okseforspand. Helleristning fra Bohuslen. Kilde: Ib Koch-Olsen: Danmarks Kulturhistorie (udgivet af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund).

Redigeret af: